Vi står alle sammen i denne svære tid. Vi værner om diversitet – retten til forskellighed og fredelig sameksistens. Vi må arbejde mere for at alle kan se fordele af at inspirere hinanden af vores forskelle. Se det væsentlige og fælles frem for forskelle. Uanset baggrund, køn, rase, religion står vi sammen om retten til forskellighed i fællesskabet. For det er det, der styrker fællesskabet.

18.2.2015

————————————————————————————————————————————————————————–

En ny generation har fået et nyt talerør. Den unge digter Yahya Hassan forholder sig kritisk til sin familie, sin opvækst, sin families kulturelle miljø og de værdier han er vokset op med. En familie på bunden af samfundet med mange sociale problemer, fattigdom, vold…Det er meget modigt af ham at stå frem og sige sin mening, for det er man ikke vant til i hans miljø. Han er et eksempel på hvordan generationer integrerer sig i en ny kulturel sammenhæng, her handler det om at integrere sig i Danmark med en meget anderledes baggrund, værdier, tankesæt og ikke mindst overlevelsesstrategier. De slår ikke til her, mener Yahya Hassan, som tager afstand til sine forældres generation. Det er en vigtig debat, der ser dagens lys!

En ung flerkulturel dansker med indvandrerbaggrund gør oprør mod sine forældres generation
http://politiken.dk/debat/ECE2095547/digter-jeg-er-fucking-vred-paa-mine-foraeldres-generation/?fb_action_ids=10200847341178045&fb_action_types=og.recommends&fb_source=aggregation&fb_aggregation_id=288381481237582
——————————————————————————————————————————————————————————————————-
Flerkulturelle rødder blev anmeldt i Psykolog Nyt.

Anmelderen psykolog Jytte Gandløse fik udbytte af at læse bogen på trods af, at hun gennem mange år har arbejdet med mennesker fra forskellige kulturer. Hun fik øje på “inspirerende nye tilgange både fra den forskning forfatterne refererer til, og de interviews, der er i bogen”. Hun anbefaler bogen til alle indenfor det kliniske område og indenfor det sociale område, hvor den burde være “must”. Det var klart intentionen med vores bog, da Svend Løbner og jeg skrev den – en proces, der tog lang tid, fordi vi vil samle en række erfaringer fra mennesker med flerkulturel baggrund, der lever i Danmark. Det, at forholde sig til vores samfund var absolut formålet med bogen. Ja, der er både store udfordringer og styrker ved at vokse op mellem flere kulturer. I dag udgør 10% af den danske befolkning folk med indvandrer-baggrund. Tusindvis af etniske danskere rejser til andre kulturer i længere og kortere perioder, mange i årevis. Deres børn bliver også flerkulturelle, når de vender tilbage til Danmark. En udvikling, der danner grobund for en ny personlighedstype, som vi beskriver i bogen. Jeg håber, at mange bliver inspireret på samme måde, som anmelderen.

5-10-2013

———————————————————————————————————————————————————————————————————-
http://www.mixcloud.com/onkelradio/onkel-2-silvers-historie/
Universitetsradio har besøgt italiener Silver på Grønland – drømme-kærlighed-overlevelse- 32 år på Grønland. Introduktion om Nutidsnomader er 11-17 min i programmet.

Fascination af Arktis, den store fortælling om forfald, eller sammenbrud, kedelig rekord med flest selvmord, udfordringer i samfundet, der vil bevæge sig fremad, nye og gamle kulturer i tvivlsomt samspil… Grønland har fascineret os lige siden vi kunne komme til landet, både med ekstrem fantastisk natur og særligt folk…

23-9-2013

————————————————————————————————————————————————————————-

Giver denne sommer anledning til at vi får mere konstruktiv debat om hvordan vi i vores samfund bedre udnytter den store talentmasse, der er til rådighed hos de flerkulturelle mennesker? Et enkelt forsøg med skræmmekampagne fra en ledende politiker virkede noget uforståelig i lyset af samfundets udvikling i dag. Reminiscenser af “nullerne”. Lad os komme videre!

Kan vi finde en mere positiv tilgang for at skabe bedre balance i vores samfund, hvor de menneskelige ressourcer er i fokus, frem for fordomme, der kun skaber splittelse og disharmoni? Og yderligere ulighed.

Er oplysningstiden forbi? Med reel oplysning. Jeg håber, at seriøse journalister tager fat på denne debat på en ny og konstruktiv måde.

Jeg ønsker alle danskere – både de mono- og flerkulturelle – en god sommerferie!

14-7-2013.

—————————————————————————————————————————————————————————

Gør det en forskel for de 685 nye danske statsborgere og de bliver budt velkommen i vores land, eller om de bliver mistænkt for at være potentiale terrorister?

Ja det gør det!

Det gør en forskel på motivationen til at gøre en indsats, når det er svært i hverdagen.

Det gør en forskel til at at lade sig integrere og spille en aktiv rolle i vores samfund.

Det gør en forskel til at bruge sin kreativitet og engagement til glæde for os alle sammen.

Det gør en forskel om man føler sig stolt eller eller mistænkt.

11-6-2013.

—————————————————————————————————————————————————————————–

“Hvad vil det sige at have flerkulturelle rødder?

Foredrag i Ballerup Multikulturelle Forening den 7. marts 2013 18.00-19.15 i Baghuset, Sct. Jacobsvej 1 c.

Læs mere: Foredrag af Maria Christensen

—————————————————————————————————————————————————————————-

Ny flerkulturel personlighed vinder frem.

Resultater ef en dansk undersøgelse om flerkulturelle danskere med opvækst i dansk familie udenfor Danmark kan bruges til sammenligning med danskere, der er opvokset i Danmark i en familie med udenlandsk baggrund.

Læs her:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/485548:Kronik–Ny-flerkulturel-personlighedstype-vinder-frem?fb_action_ids=4055077187513&fb_action_types=og.recommends&fb_sour

 

—————————————————————————————————————————————————————————

Flere indvandrere giver færre problemer siger svensk rapport

03.Feb.2013

http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/02/03/0203070534.htm#.UQ90m628HoY

 

————————————————————————————————————————————————————————–

Den seneste diskussion af international adoption af børn fra Etiopien har mange facetter.

Den fantastiske dokumentar Mercy Mercy – adoptionens pris, har sat fokus på et vigtigt område.

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-60713297:hun-m%C3%A5-have-f%C3%B8lt-sig-s%C3%A5-alene-i-verden.html

Man undervurderer de kulturelle elementer i denne sag.

Filmen er et vigtigt bidrag til debatten om børn og deres vilkår. 27.11.2012

————————————————————————————————————————————————————————-

Dr P1 – Apropos har beskæftiget sig med temaet “hjemmet” i uge 42. Oktober 2012.

I den forbindelse blev jeg interviewet af journalisten Tine Rud Seerup om hjemmet og nutidens nomader.

Journalisten tog udgangspunkt i min bog “Nutidsnomader”, hvor jeg beskrev en række psykologiske aspekter, der knytter sig til de fysiske, kulturelle og sociale forandringer, som nomadetilværelsen indebærer. Det drejer sig om en særlig livsstil, der er kommet gennem en årrække og er ved at blive ret almindelig for mange danskere i dag, der lever og arbejder globalt og har hele verden som deres virkested via deres arbejde for det private erhvervsliv, Udenrigsministriet, FN-organisationer og humanitære organisationer.

Udsendelsen indeholder mine holdninger om flerkulturelle mennesker, deres børn og børnenes udvikling under flerkulturelle opvæksvilkår, omtale af den danske undersøgelse af DUO – Danskere med Udenlandsk Opvækst, som  for nogle år siden undersøgte de hjemvendte unge danskeres vilkår og udvikling ude og efter hjemkomsten til Danmark. Desuden er der en kort omtale af min nye bog “Flerkulturelle rødder”, der udkommer i november måned.

Her kan du høre lydfilen fra Apropos den 17.10.2012 :

portraet
Maria Christensen
Cand. psych. med over 20 års erfaring
Har humor som varemærke
Lever og tænker som en flerkulturel
Taler 5 sprog og føler sig som europæer
logo_psyc
Medlem af Dansk Psykologforening
 
Læs min blog